mandag den 19. maj 2008

Røgtenbillede af Quarks forben

I min mailbox lå der her til aften en mail fra dyrlægen, med et (lidt utydeligt) digitalfoto af røgtenbilledet med Quarks forben. Som I kan se, skal der ikke den store dyrlæge-eksamen til at se, hvad og hvor der er brækket noget:

Jeg er stolt :O) Quark klarer det fint!

Jeg tror, jeg kunne blive en rigtig dygtig sygeplejerske. I hvert fald har jeg lige været ude og pille forbinding og skinne af Quark. Jeg blev glad for det jeg så! Hans sår havde næsten ikke væsket og næsten al hævelse af benet er væk. Dejligt. Såret blev renset med sæbevand, chlorhexidin på (pulver) og så blev benet ellers forbundet igen og skinnen på. Dvs. jeg fik Brian til at lave en anden skinne, der var nummeret smallere. Dyrlægen havde nemlig givet ham en ret bred skinne på (for det var den han lige havde) og bundet vat om benet på Quark indtil benet var tykt nok til at passe ned i skinnen. Brian fik dog i et snuptag lavet en til ham der passer ham bedre. Jeg er stolt og fortrøstningsfuld -han skal nok blive rask og rørig igen.


Dyrlægen (Søren Bach, Skibby dyreklinik) læser også med på denne blog, og han havde et par kommentarer, som I lige får her:
Jeg synes godt at du kunne omtale min forbinding og den anlagte skinne i mere positive vendinger. Det var et spørgsmål om at finde en størrelse der generede mindst muligt og bestemt ikke bare hvad jeg nu lige havde ved hånden. Vat er kun støttende for det lokale kredsløb og uagtet valgt immobilisering, er det vigtigste at holde hunden i ro.
Alternativet til denne letskiftelige løsning er jo gipscast eller den dyrere løsning, i.e. et søm i marven på den brækkede knogle. Sidstnævnte var du jo ikke så interesseret i.
Og en rettelse til din blog: Der er 5 knogler (jvf. "fingre") og ikke 4 i hundens forpote, som anført i din blog.


Søren har selvfølgelig ret i, at skinnestørrelsen ikke er det vigtigste (blot den ikke generer) og at det vigtigste er at holde hunden i ro, så benet får maximalt fred til at gro sammen.


Brian kalder Quarks nye område for "arresten" og Quark bliver i øjeblikket omtalt som "Arrestanten". Når jeg kigger derud inde fra stuehuset af, ser det ud til at han det meste af tiden ligger ned og slapper af... helt efter hensigten. Samtidig kan han dog følge med i livet på gården, idet han har udsyn over det meste af gårdspladsen hvor vi færdes. I øvrigt er det her under dette halvtag vi planlægger at lave ude-køkken. Sætte lidt vinduer i og fixe det lidt op... Så Quarks arrest er kun midlertidig.

Ny blogheader

Tænkte at det var på tide at skifte vinterfrakken og vinterfarverne ud i toppen af min blog. Kittet jeg har brugt hedder "Love U Forever" fra Sweet Shoppe.
Synes det virker friskt til forårs- og sommermånederne.
Jeg fik i øvrigt tippene om hvilke mål man skal bruge m.m. på scrapsisters.dk (her). Nemt! -når bare man ved det.

lørdag den 17. maj 2008

Quark får lavet eget bur/rum og Lysa må i træning

Øj, jeg synes det er synd for Quark. Skinnen hjælper ham ret godt og det kloge lille dyr lærer hurtigt hvordan man gebærder sig rundt med "stift" ben, så hvis man spørger ham fejler han ingenting og kan ikke forstå at jeg forlanger at han ikke må... dit... og dat... Der bliver for varmt for Quark at være lukket inde (han er jo vandt til altid at være ude), så Brian er gået igang med at lave et mindre rum ude i gården, med sand i bunden til ham. Det skal være hans bolig de næste 6 uger! Der er skygge, vand og sandbund og så kan han godt holde mere øje med hvad vi laver uden af være sammen med de andre hunde osv. Jeg håber lidt han synes det er så kedeligt at han lægger sig ned og sover det meste af tiden. Hvis nogen har gode ideer til, hvordan man kan aktivere hjernen lidt på ham UDEN at han aktiveres fysisk må I meget gerne skrive til mig.
Og nu må Lysa stå for tur. Jeg har været ude og træne noget med hende, men hun er altså ikke... min Quark! Og er slet ikke trænet på samme måde. Men jeg skal løbe Roskilde Stævnet med hende og hun skal også med på et kursus hos Tina Mette, som jeg meldte mig til for længe siden (med Quark). Jeg er simpelthen på stadiet: 4 pinde i slalom og lære hende højre-slalom. Dutte på låg og lære hende felter -især på balance og vippen, sidstnævnte kan hun også finde på at springe af, fordi hun ikke er helt fortrolig med nedslaget. Hun er en lidt "for-pippet" hund og kan finde på ting, jeg aldrig ville have kunnet forudsige. Meeeeen, hun skal nok blive bedre. Det hjælper mig helt utroligt lige at have været på Gitte Hoffmeisters kurser, jeg tager simpelthen min bog og repeterer det vi lavede, ... og det virker!

torsdag den 15. maj 2008

Quark i RO de næste 6 uger

Ja, jeg havde det godt på fornemmelsen... da jeg kørte Quark til dyrlægen pinsesøndag. Neko havde fået "nok" og bidt Quark i benet, så da vi kom hjem fra cykelturen på stranden var Quark hævet og havde et tydeligt hul efter en hjørnetand i venstre forben. Jeg kørte ham prombte til dyrlægevagten (i Nr. Jernløse) og dyrlægen gav ham pinicillin og smertestillende (Metacam). Jeg skulle fortsætte sæbevandet og pinicillinen selv og hvis han ikke kom sig hurtigt nok, skulle jeg søge egen dyrlæge efter 5 dage. I disse 5 dage, frem til idag, har jeg ikke rigtig kunnet se nogen bedring... og jeg besluttede derfor at tage en tur mere til dyrlægen. Jeg fik ham røgtenfotograferet og her var det tydeligt for enhver (ja, jeg kunne i hvert fald tydeligt se det) at den ene knogle var knækket midt over (der er 4 og det var en af dem i midten). Et ukompliceret brud, men det kræver skinne på hunden, mere Metacam og absolut RO. Ingen bolde, ingen leg, ingen... noget-som-helst! -i 6 uger. 2-3 uger MED skinnen på og derefter uden, men i RO. Uha... uha... Men det SKAL han altså bare! Jeg VIL have min dejlige hund til at gro pænt sammen igen.

onsdag den 14. maj 2008

Lidt scrapperi for en kollega

En af mine kollegaer har en datter der skal på High School i USA. Til dette ophold er hun blevet bedt om at sende nogle billeder evt. collage, så de kommende værtsfamilier kunne udvælge deres studerende. Så jeg fik nogle billeder og blev bedt om at lave et LO om familien, et om sportspigen og et om hendes veninder. Det blev til disse tre LOer:
Så nu håber jeg at der er en værtsfamilie der vil vælge denne dejlige tøs og have hende boende under sit studieophold på High School.

mandag den 12. maj 2008

Pinsedage og ny bålplads

Aaaahhh, hvor har vi bare haft godt vejr de sidste dage. Det har været sommer i Danmark med over 20 grader. Skønt!
Vi har brugt en dag mere i Lejre Forsøgscenter, hvor der også var fortælle-festival (vi tullede dog mest rundt for os selv med børnene).
Igår tog vi cyklerne og kørte en tur med børnene i traileren til Vellerup Vig, hvor alle fik dyppet tæerne i det kolde vand (-altså Sebastian, fik dyppet... aj, dykket HELT!), dejligt.
Idag er vi hjemme og har slået alt vores græs og Brian er gået igang med at lave bålplads, så vi senere kan få lavet snobrød m.m. Bålpladsen bliver lavet med mindre granitsten og sand i bunden og på kanten bliver der senere sat nogle lidt større sten hele vejen rundt.Vi har stævnet alle bedsteforældrene senere idag, så vi kan få flyttet lejehuset på plads og påbegynde en sandkasse (uden katte-L-O-R-T) ved siden af.

mandag den 5. maj 2008

Bad taste party -og hundekast

Lørdag d. 3. maj afholdte Hvalsø Hundevenner deres årlige klubfest for medlemmer. I år var det 4 mænd(!!!) der havde meldt sig til at arrangere festen. Men stor ros til dem, for de havde lavet en gennemført fest med titlen: Bad taste party! De havde dækket bord med gamle servietter (i hver sin farve og anledning), visne blomster i vaserne, afbrændte lys, væltede stole, det var ikke alle der havde fået en kniv og gaffel osv osv. Ja, for ikke at nævne musikken, som lød "hjemmelavet". I dagens anledning havde jeg syet lidt tøj til Brian og jeg tog selv noget på, som vi fandt i vores klædeskab (ja(!) Brian HAR faktisk en karry-gul svale-hale-jakke). Da vi kom og afleverede vores børn (i sikkerhed hos mine forældre) så vi sådan ud: Festen blev rigtig sjov, vi var 32 mennesker der mer' eller mindre lignede noget der var løgn. Ud på aftenen blev årets konkurrence i hundekastning afviklet... ja, og vi må have trænet på... et-eller-andet, for jeg vandt i kvinderækken og Brian vandt i manderækken. Der ud over vandt Brian også 2 flasker rødvin på hans kostume, dog skulle han dele med "designeren". Så alt i alt kørte vi hjem med 8 flasker rødvin, eller rettere Brians bror kørte os hjem. Og det var rigtig godt at vi ikke også havde drukket dem, for hold da op min "bedre halvdel" blev dårlig ud på natten og hele dagen efter. Men sjovt -det var det!

lørdag den 3. maj 2008

På besøg i Lejre Forsøgscenter

Vi bor ikke ret langt fra Lejre Forsøgscenter og de har reklameret en del i Lokalaviserne med at de startede deres nye sæson d. 1. maj 2008, og at Lejre-borgere kunne medbringe børn GRATIS i Kr.Luftfarts-ferien. Så vi drog afsted med madpakker, klap- og trækvogn. Det blev en superhyggelig dag, hvor vi gik og tussede rundt i børnenes tempo og kiggede/rørte ved ALT. Vi endte faktisk ude på Stenalder-bopladsen, da en haglbyge pludselig kiggede forbi, så vi blev inviteret indenfor i... øh... "shelteret" af den kvindelige beboer, der var ved at lave skalddyrssuppe og æblegrød over det åbne ildsted derude. Det blev til et lidt længere ophold, hvor den udklædte kvindelige arkæolog fik fortalt os en hel del om bopladsen og de forhold menneskene levede under. Meget, meget spændende! Elisabeth droppede faktisk helt vores sandwich og gik ombord i skalddyrssuppen som hun spiste med velbehag. Det var så god en oplevelse for os alle at vi besluttede at betale 10,- kr. oveni billetprisen og opgradere billetten til et sæsonkort, der gælder for hele sæson 2008. Så nu kan vi bare slå os løs i centeret uden at have travlt når vi har børnene med.
Hvis andre overvejer en tur, for både børn og voksne i det fri, så tag tøj på der må blive beskidt(!) og kør afsted. I kan læse om centeret, åbningstider osv.
HER.

Danser med drenge

Juhuu! I torsdags (Kr.Luftfart) var vi 15 piger (og nogle lidt mere modne kvinder) fra hundeklubben (jo jo, -det er en meget alsidig hundeklub den i Hvalsø), der drog afsted til Ringsted, hvor vi først spiste sammen på en hyggelig restaurant og derefter tog i kongrescenteret, hvor "Danser med drenge" fyrede den af.
Jeg kan rigtig godt li' deres musik og deres sceneshow er rigtig underholdende at se på. Et par af de gamle Tøsedrengene-numre har de også på programmet. Så jeg kan kun anbefale at man fanger dem på deres "Tour 2008". Se hvor de er her.
Vi piger fra hundeklubben har været afsted og hørt dem før, ... jeg tror for... 5(!!!)år siden i Pumpehuset, -og det var præcis ligeså godt denne gang.