onsdag den 28. januar 2009

Jeg er blevet "tagged"

Marianne, der ejer en kuldbror til Quark har tagged (hedder det det?) mig. Det går ud på at jeg skal gå ind i min billed-fil-mappe på computeren, tage den 5. mappe og derefter det 5. billede, som jeg skal sætte ind her på bloggen og beskrive.
... jeg går i min billedmappe... og finder 5. billede... og finder ud af at der kun er 2 billeder i den mappe??? Hvad gør man så? Går videre i 6. mappe og 3. billede? (sådan gjorde jeg i hvert fald)... og... taaaa daaaaa (fanfare):
Et billede af min lillebror, Jacob, og Sebastian og Elisabeth fra i sommer, hvor vi er på vej rundt om Lyngby(?) Sø (der var lækre is på halvvejen). Jeg ved at de står og kigger på nogle ænder der svømmer helt tæt på den lille bro, for at se om ikke de smider krummer ud til dem.

Jeg sender denne lille leg videre til 5 nye der bliver "tagged": Hanne, Tommy, Anette, Tina Mette og Sarah. Håber I har lyst at lege med i denne vist-nok-amerikansk-opståede tagging-leg.

mandag den 26. januar 2009

Vores hunde og især Laban

På adskillelige blog-læseres opfordring kommer der nu: Billeder af Laban! ... og et enkelt af hver af resten af vores hundeflok.
Her er han så, Laban: ... og hvis der er nogen bud på hvilke racer han er blandet sammen af, skal det stå jer frit for at skrive løs i kommentarerne til dette indlæg. Jeg kan sige så meget at både hans mor og far er af ukendt blandet oprindelse. Både jeg og Brian er enige om at racen: "En landstrygerhund" passer rigtig godt på Laban. Han er en super familiehund og er rigtig god til at håndtere mødet med fremmede hunde (som der kommer ret mange af her på stedet). Træningsmæssigt er han meget villig! Ja, faktisk har han kun en "brist", som vi sagtens kan leve med og det er at han bare SKAL skide på gulvtæpper hvis han kan komme til det (han blev vist ikke vænnet af med det som hvalp). Men da vi ikke har hunde indenfor i vores stuehus (pga. Emilies astma/allergi overfor husdyr med pels) og han altid er under "overvågning"/træning i hallen, kan han stort set ikke komme til at "gøre" på et gulvtæppe her på farmen.

Her er Neko:
Han er blevet gårdens alderspræsident (godt 10 år gammel) og er gået HELT på pension. Han bliver kun taget med på kortere ture, hvor han går med Sebastian. Han har gigt og sprunget et par sener til nogle af tæerne i poterne, men så længe han har det godt og er frisk, så får han lov at nyde livet som pensionist.

Lysa:
Bliver 9 år til april. Er stadig frisk på at løbe agility -for fuld drøn. Gårdens eneste tæve.

Quark:
Min 6½ år gamle border collie, der altid er med på at arbejde. Hans "job" i øjeblikket er at lege/opdrage Laban, da han er den næst-yngste i flokken, men det ser ikke ud til at genere ham (og Neko elsker det, da han så har fred for dem begge imens de knokler). Men det er også ham der står for skud, når jeg løber agility og skal ud og konkurrere her i forårs/sommersæsonen 2009.

fredag den 23. januar 2009

Mere influenza og tid til digi-scrap

Elisabeth har stadig feber, så mens hun har været mest til at sove og se tegnefilm, har jeg kunnet lave endnu et bidrag til Dianas udfordring, som lettere omskrevet kan kaldes OPTAGET:
Credits: Kit fra V.Lim "I'll be here for you" og en template fra Sarah VanDyke (roteret 180 grader)
Det optager os nemlig rigtig meget, for tiden, at få Sebastian til at lave "bummelum" på toilettet istedet for i natbleen, som er den eneste ble han bruger. Der er fremskridt, men det koster blod, sved og tårer hos den lettere hidsige unge mand. Han bliver dog så stolt når det lykkes og insisterer på at "high five" med alle der vil høre, hvad han har lavet.

torsdag den 22. januar 2009

Influenza og HAMA-perler

Elisabeths dagplejemor meldte sig syg onsdag morgen, -heldigvis var min far ledig :O) I løbet af onsdagen blev hendes forkølelse dog værre og det udviklede sig til meget-varmt-barn og jeg-vil-kun-sove-ved-siden-af-dig-mor hele natten.
Idag har hun været hos min far igen, og egentlig klarer hun sin influenza rigtig fint. Hun spiser dog ikke ret meget og vil meget gerne "op" og sidde og putte. Så ingen svømning til den unge dame idag, tilgengæld stod den på en kort indkøbstur til Ros torv i Roskilde, hvor vi på vej i Føtex (efter slankekiks) passerede Panduro Hobby. Her forelskede Elisabeth sig i de STORE HAMA-perler og en elefant-skabelon, som moderen straks indkøbte. Herhjemme fandt jeg en madkasse fra det legetøj vi har fået foræret med flere af de nævnte HAMA-perler, så her til aften var der en kort hyggestund med perlerier. Sebastians skabelon er en dino.

Her til aften er Elisabeth lidt bedre... men nu får vi se. Jeg har allerede besluttet at begge børn bliver hjemme fra dagplejer/børnehaver i morgen. Så kan vi hygge og få passet forkølelsen -forhåbentlig færdig uden at Elisabeth smitter resten af familien.

Diana på Scrapsisters har stillet endnu en digi-udfordring. Hun vil have os til at scrappe det der OPTAGER os mest for tiden. Der er rigtig mange ting der optager mig... synes ikke umiddelbart jeg kan sige én ting... og alligevel... en ide er begyndt at tage form.

onsdag den 21. januar 2009

Nu SKAL jeg ned i vægt!

På scrapsisters har de lanceret et kursus: "Scrap dig sund", som begynder d. 1. februar 2009.
For at "komme lidt på forkant" købte jeg idag "Den store skrumpebog" i Netto (anbefalet af Karen/Lindse)... og da det var samtaleemnet ved køkkenbordet til aften, fandt Brian på at "bakke projektet op" med at love mig en weekendtur til Rom, når jeg har nået mit vægtmål.
Så til mor (og mange andre der bliver bekymrede): Der er ikke noget i vejen, når jeg forhåbentlig begynder at tabe mig fra d. 1. februar 2009... blot at jeg ikke vil overbelaste mine knæ på Norges-turen til sommer og så tror jeg det er mere passende med en lidt lavere vægt :O) ... og så vil jeg da gerne til Rom! :O)

Uha... sidder og læser lidt i den nyindkøbte bog... det bliver en hård "nyser"... 1200-1400 kcal pr. dag!!! -hvilket gerne skulle give et vægttab på ca 1 kg pr. uge. (... og her sidder jeg og er allerede begyndt at regne ud, hvor meget "extra" jeg kan spise, hvis jeg liiiiige går turen rundt om Egholm Marken... (2,5 km) eller endnu bedre LØBER den)... fnis...

... er ret spændt på om jeg kommer til Rom!!!! Nu får vi se... Det motiverer unægtelig til at holde sig til projektet...

tirsdag den 20. januar 2009

Leg på trappen

... kan få konsekvenser ;O)

lørdag den 17. januar 2009

Aj, hvor irriterende

Under nedenstående indlæg (det med mine dansende børn) var der lagt sådan en spam-kommentar ind, der på forskellige sprog forkyndte noget om Allah...

... den slags kommentarer er jeg IKKE interesseret i her på bloggen, og jeg har derfor sat bloggen til at spørge om et godkendelses-ord. Håber det er nok til at den slags spam ikke rammer her igen! ... det er simpelthen for tarveligt!

Nogen der ved, hvordan jeg sletter kommentaren her i bloggen? Indtil videre har jeg kun kunnet finde ud af at skjule den, men egentlig ville jeg gerne have den slettet, uden at skulle slette mit indlæg. Kan det lade sig gøre?

Jeg håber dog fortsat at I vil skrive jeres søde kommentarer.

Endnu en digi-udfordring er løst

Diana har denne gang udfordret os til at bruge "Extractions" (=fritlægning af dele af et foto). Jeg valgte at øve mig på dansebilledet af Elisabeth og Sebastian som kan ses længere nede i denne blog.

Jeg er faktisk blevet ret godt tilfreds med hår-området denne gang.
Credits: "She's so sophisticated" af Scarlet Heel, og detaljelift fra SeattleSheri på ScrapOrchard-galleri

torsdag den 15. januar 2009

Farvel til en hundeven

Imens børnene sov til middag (d. 14. januar) var Brian og jeg til Mona Lund's bisættelse. Som I kan se var der ikke ret mange blomster, idet Mona selv havde ønsket at det skulle være sådan. Istedet skulle man donere penge til Dyrenes Beskyttelse. Jeg havde dog lavet et kort fra Team HotDogs, som jeg stillede på gulvet ved kisten (kan godt anes på billedet).
... og en enkelt langstilket rose til kisten.
En fin bisættelse med ca. 60 mennesker til kaffe i Karleby forsamlingshus efterfølgende.

Elisabeth - 2 ÅR

14. januar blev vores "lille" pige 2 år!
Sebastian var selvfølgelig den første til at give hende gaver. Aftenen før havde han selv været med til at pakke Postmand Per ind.
Morgenmadsspisning (chokoladen først -det må man gerne på sin fødselsdag).
Tøj på, og en hurtig sving-om foran spejlet i gangen med storebror.
Jeg havde aftalt med Elisabeths dagplejemor, Sandra, at vi kom forbi alle "vennerne" med boller og lagkage i løbet af formiddagen. Det blev nu til pølsehorn, choko-kiks, frugt og lagkage.
Eftermiddagsluren blev hos morfar og resten af eftermiddagen hyggede vi hos mormor og morfar. Her er Elisabeth ved at hjælpe mormor med at skrælle kartofler.
Farfar ringer og ønsker tillykke...
... og lige inden sengetid, da vi er tilbage på Hasselgården, skal der lige leges med gaven fra mor og far: Et Brio-komfur med gryder, piskeris osv.
Jeg er sikker på at Elisabeth havde en super-dejlig dag!

onsdag den 14. januar 2009

Træfældning i weekenden

Min bror havde pludselig liften med hjem, og så fik vi arrangeret en meget tiltrængt træfældningsweekend.

fredag den 9. januar 2009

Weekendens 1. udfordring er løst

Weekendens første udfordring er dette LO lavet på en "template". Det var sådan set hurtigt nok, lige bortset fra billedet. Nøj, hvor det drillede. Det er meget mørkt i baggrunden af stuen nytårsaften, hvor det er taget...

men til sidst blev det til denne løsning:... og resten af weekendens udfordringer byder vist på træfældninger m.m. Mon ikke fotografen går ud og tager billeder?

torsdag den 8. januar 2009

Årets første digi LO

Jeg tog Dianas UDFORDRING på Scrapsisters.dk op og gik igang med at lære at "klippe" ud og "blende" ind i baggrunden. Jeg vil ikke sige at det var lige-til, men øvelse gør mester.
Her er mit første LO, hvor der er brugt "blending":
Credits: "Fa la la" af Irene Alexeeva
Hvad synes I?

torsdag den 1. januar 2009

Godt nytår

Her på gården havde vi en dejlig rolig nytårsaften. Da det er "hundevennerne" vi fejrer nytår med, er der den regel at vi IKKE skyder krudt af udenfor. Vi bor på landet og kan derfor give dyrerne en nogenlunde behagelig nytårsaften på denne måde. Derfor er der hos os kun bordbomber og hvad man ellers skyder af indendørs.Sådan kom tøjet til at se ud på! Jeg synes det er rigtig sødt.

Nytårs-middagen er igang. Racletten og fondue-gryden er igang.

Hmm... så skulle hårelastikkerne IKKE være i længere...

For nogle år siden startede vi altid nytårsaften med (at se dronningens nytårstale) og derefter SELV lave hatte, inden middagen. Den hat Brian har på er én han selv har lavet for nogle år siden.

Ud på aftenen, mon en serpentiner kan rulles op og bruges igen?

Så er det meget tæt på at være midnat. Alle vores børn er oppe og ser Miss Sophie -og de andre... Dette billede er vist det bedste af det nye tøj på Emilie.



... og så skulle vi HOPPE ind i det nye år! ...

Godt nytår til alle!!! Håber der venter godt nyt i det nye år!