onsdag den 30. december 2009

Fødselsdagsgaver


Er mine børn og måske specielt min mand ikke søde??? (ahem... =billigt til salg)!
Heldigvis for dem var der også en 3. pakke, som indeholdte en livstidsopdatering af vores Garmin til bilen. Der ud over har jeg selv købt en mobiltlf for penge jeg har fået af min morfar. Det er mobilen ovenstående billeder er taget med :O)

mandag den 21. december 2009

Havregrynskugler må der til




Årets børneproduktion af havregrynskugler... ca. halvdelen har jeg vel fået stoppet i bøtten inden de forsvandt (???)

Julekjolen til Elisabeth

... ligger nu til tørre og skal derpå have fastsyet de hjerteformede perlemorsknapper. Garnet og opskriften er "Sidelæns" fra Geilsk.

lørdag den 19. december 2009

Kælketur i Lindegårdsparken













En af Danmarks bedste kælkebakker ligger lige om hjørnet (ca. 500 m.) fra Hasselgård: Tusindtrinsbakken i Lindegårdsparken. Her kan der køres kælk på alle "niveauer" .O)
Brian tog trangia-sættet og kakaoen (... og...) med, så vi kunne varme os. Vejret perfekt og der var masser af sne og kælkeplads, samt i ny og næ enkelte andre kælke-entusiaster.

onsdag den 16. december 2009

Sneboldkamp




Hvad er bedre end en vaskeægte sneboldkamp når der netop er kommet sne til det? Både hunde og mennesker nyder aktiviteten! Den store brune hund er Zap, ejet af Brians forældre, som er taget en smuttur til Norge. Zap holdte med børnene, så han stod og gøede hver gang han syntes Brian var for hård ved børnene (specielt Sebastian). Quark og de andre hunde ville helst lege "bold" med sneen, hvilket går ud på at man skyder en snebold langt afsted, som hundene så styrter efter!

søndag den 6. december 2009

Skov- og strandtur og jødekager

2. søndag i advent startede med en formiddags skov- og strandtur til Vellerup Vig. Dejligt mildt vejr og herlige børn, der skal prøve kræfter med at klatre på sten, finde pinde og blade osv.





Efter eftermiddagsluren kom farmor på besøg med jødekage-dej, som hun skulle have "hjælp" til at udstikke og bage... så nu fik jeg (endelig) brugt de figurer jeg har haft liggende i snart 2 år (fnis). ... og vores julebøtte indeholder nu de lækreste jødekager.




Julefest på Birken og skolen

Fredag d. 4. dec. 2009:

Hvert år bliver der holdt julefest på Sæby Gershøj skole og i Børnehaven Birken. Hver klasse incl. børnehave laver en lille bod, hvor man kan kigge og gøre til selve festen. Der ud over er der for skolebørnene en juleforestilling i hallen og for børnehavebørnene en dansen om juletræet og hygge med forældrene. Alle spiser risengrød til aftensmad... og der er ikke grænser for julehyggen. Billedet er taget af 4. klassernes bod, hvor man kunne få taget årets julebillede (fnis...).

Julepynt i børne-modeller

I går gik jeg igang med at afprøve diverse (tyvstjålede) ideer til klippe-klistre-dag i Sebastians børnehave næste fredag. Bl.a. skulle jeg have afprøvet om børn i 3-5 års alderen kunne rulle strimler op om en rundpind, så de søde juletræer kunne laves.
Her forsøger Sebastian, og han klarede opgaven rigtig flot selv.

Elisabeth sad ved siden af og ville også prøve...
... og til hendes egen store overraskelse og begejstring lykkedes det også hende.

Så er det meningen at forældre (eller en anden voksen) i mellemtiden får lavet et kræmmerhus, som disse strimler limes fast på. Og vupti et sødt grantræ er lavet ved fælles hjælp.
Børnene skal også lave de trekantede kræmmerhuse (jeg skal have udskåret og falset kvadrater på forhånd), og pynte med glimmerlim og evt. glansbilleder. Det sidste jeg har forsøgt mig med er to stykker pap med glanspapir imellem (den lilla figur), som egentlig også bliver meget søde.
Alle modeller har jeg fundet rundt omkring i Scrapsisters forum :O)
Klik evt. på billedet for at se det lidt større.
... her til morgen gav "nissen" Emilie en strikkelise, som hun straks gik igang med.

tirsdag den 1. december 2009

Ravelry

Jeg har søgt efter et dansk forum for strikkere/hæklere og har da kigget "lindse" og "Diana" lidt over skulderen med Ravelry, men havde ikke rigtig opdaget "fidusen".
Idag oprettede jeg så mit første strikkeprojekt (trøjen fra Viking Garn) som jeg påbegyndte i efterårsferien og egentlig har lovet Tina er færdig FØR jul.
Se mine projekter ved at klikke HER (du skal oprette dig, gratis, for at logge ind på Ravelry)