onsdag den 30. april 2008

Under vandet

Jeg har lige modtaget et par billeder, der blev taget at Sebastian og Elisabeth, til svømning d. 10. april 2008. Her mødte der simpelthen en fotograf op på holdet, som havde udstyret med til at lave undervandsbilleder. Det er blevet til mange gode billeder af alle børnene på holdene, og her får i to af mine. Jeg tror ikke det er nogen hemmelighed at begge børn NYDER deres ugentlige svømmedag i hele vinterhalvåret (sep-april). Det er simpelthen SÅ hyggeligt, samtidig med at det giver børnene rigtig meget motorisk (balance, vejrtrækning, bevidstgørelse, bevægelser, rulninger osv.).

tirsdag den 29. april 2008

Award modtaget

Jeg har fået denne ærefulde award af Stine66 (se hendes blog her):Hun skrev:
Fordi din hjemmeside tillader os at få et kig ind i din hverdag og se og høre om din dejlige familie.Og fordi du også viser billeder af aktiviteter i laver i familien.

Awards-reglerne er (på engelsk):

To my winners there are 5 rules attached to this and they are :

1) You have to pick 5 blogs who deserve this award for their creativity, design, interesting material and also contibutes to the blogging community no mater what language.

2) Each award has to have the name of the author and also a link to the blog to be visit by everyone.

3) Each award winner has to show the award and putt the name and the link to the blog that has given her or him award itself.

4) Award winner and the one who has given the prize have to show the link of "arte y pico" blog http://arteypico.blogspot.com/ so everyone will know the origin of this award.

5) To show these rules.

Så nu må jeg lige i tænkebox og finde ud af, hvem jeg skal give awarden videre til. (Så indlægget her fortsætter... senere).

fredag den 25. april 2008

Digi-shop-Amok







Little Dreamers har fødselsdag, og har derfor specielle kits til 1$ og 35% på alt i shoppen. Så jeg købte ind og har siddet og downloadet et par timer her til aften. Med den lave dollarkurs blev det lige knap 80,- kr. for ovenstående. Så nu skal jeg have scrappet nogle forårsbilleder.

Skoene er dukket op og jeg har sået blomster

Tak for de VISE ord i min blog vedr. de forsvundne sko. Jeg vil tage Pias ord (og min mands, som stort set sagde det samme) til efterretning og glæde mig over at have en GLAD dreng! og leve med at jeg ind imellem kommer til at efterlyse et par ting eller 10. (Kan være jeg får lavet flere flotte LOs?)
Fokus MÅ holdes på det positive! og vigtige! = glade, nysgerrige børn!

... og jeg har lige været ude og SÅ alle mulige sommerblomster i små bakker (spiring) i mit drivhus. Jeg har taget ideen fra min mor, med små plastikskeer i bakkerne, hvorpå jeg har skrevet HVAD det er jeg har sået. Smart og billigt.

onsdag den 23. april 2008

Efterlysning af kondisko

Hold da op hvor de RODER i den børnehave. Sebastian er glad for at være der og pædagogerne er søde, MEN hvor de roder. ... og hvordan får man lige sagt det på en pæn og konstruktiv måde som forælder?
Idag er det (som I kan se) Sebastians kondisko der er forsvundet. Siden i mandags har den ene sutsko manglet (trods mine gentagne efterlysninger og eftersøgninger -jeg fandt den selv idag da jeg ledte efter kondisko). Jeg sørger for at der er navn i ALT og alligevel lykkes det personalet at lægge hans tøj i både glemmekasser og ind i extratøj-skabet.'
Men idag synes jeg de overgår sig selv ved at han efter sin middagslur bare får et par lånte kondisko på, da man ikke liiiiiiige kunne finde hans egne (som er taget af fødderne inden han skal sove)???
Nogen der har forslag til hvordan jeg får sagt på en pæn måde at de må lave deres rydde-op-rutiner om. Fx. lægge børnenes tøj i kasser med navn på mens de sover osv. osv.

Det er selvfølgelig ikke kun tøjet den er gal med. Det er ALT. I indgangspartiet skal man træde over cykler, papkasser med div. udendørslegetøj, gamle fjer og en masse skrammel inden man kommer ind i børnehaven, hvor det første der møder en er en MEGET RODET opslagstavle som giver alt andet end overblik.

Ideer? Jeg ved der er masser af mødre der læser denne blok! Nogen må have ideer eller prøvet noget lignende med succes.

mandag den 21. april 2008

Bededagsferie, AGpræmier og jordbærbed

Uha, vi har haft travlt. St.Bededag blev holdt i Hvalsø Hundevenner, hvor hele familien deltog i forberedelserne til HVALSØ CUP om lørdagen. Det er Danmarks største en-dags-AGILITY-stævne, i år med over 1100 starter. På selve cup-dagen var de to små hos mine forældre, mens jeg og Quark klarede flere flotte løb (vi blev bl.a. nr. 3 i AG1 og røg dermed op i AG2). Når jeg ikke var på banen med Quark var jeg "hjælper" (dommersekretær og indkalder).
I går slappede jeg af med børnene hos Brians forældre (vi var bl.a. oppe og se Mettes høns og hundehvalp), mens Brian hjalp sin far med at få bryggerset færdigt.
Idag er det jo min alene-hjemme-dag og jeg har fået lavet jordbærbede, samt stillet kasser op som der skal fyldes jord i. Det bliver til mine foreløbige højbede, for det med at booke tid til at få lavet rigtige højbede hos Brian... det har lidt for lange udsigter... JEG vil have salat og gulerødder inden da. Synes selv jeg har været ret flittig.

onsdag den 16. april 2008

Travl uge -uden far

I går var vi på besøg hos mormor og morfar (igen), og mens vi var der ringede min bror og spurgte om vi ikke liiiiiige kunne tage August en times tid eller to, så de kunne få fred til at arbejde videre i huset. Jeg kørte fluks ud og hentede ham. August er utrolig optaget af Elisabeth og Sebastian. Han fægtede vildt med armene og så satte mormor Elisabeth ned på gulvet i favnen på August.... og så hyggede de ellers med Ae Ae hår osv.

Sebastian fik lov at cykle med på Charlies luftetur. Han er allerede blevet fin stabil og har helt tjek på hvordan pedalerne skal stå, når man skal sætte igang m.m. Dog kniber det stadig noget med bremseteknikken ned af bakkerne, hvilket resulterer i flere feber-redninger (og et par ridser i moderens Volvo).
Tror I vi har en ny gartner på vej i familien? I hvert fald blev perlehyacinterne plukket, smagt på (føj) og nogle af dem afleveret på en sten ved siden af mig.

tirsdag den 15. april 2008

Weekendnyt

I søndags (d. 13. april) tog vi en tur i Boserup Skov med ungerne. Her lugtede der rigtig af forår. Alle anemonerne var sprunget ud og man kan ane de grønne dun på alle grenene, der skal til at springe ud og gøre skoven grøn. Skøn tur. På tilbagevejen havde vi dog taget lidt fejl af retningen til parkeringspladsen med bilen, så turen blev LIDT længere end først beregnet. Hi hi.
Senere søndag aften var vi inviteret på mad hos mor og far på Tværvej. Og her stod en færdigsamlet cykel til Sebastian. Han blev SÅ glad! Egentlig er det hans fødselsdagsgave, men da han først har fødselsdag midt om sommeren besluttede vi at han gerne måtte få den nu... lidt på forskud, for det er NU han vil bruge den og kan få glæde af den. Man må sige at han øver sig flittigt. Han har ikke helt forstået princippet: At bremse! Men det kommer nok... Jeg kan selv huske mine skrabede knæ fra da jeg lærte at cykle hjemme på gårdspladsen, -og det kommer nok også her.
... og Elisabeth leger i sandkassen! Det er hun rigtig glad for i øjeblikket og bruger laaaaang tid på. Jeg er dog ikke så vild med den "sandkasse" vi har, for det er bare en bunke grus op af en væg, som kattene flittigt bruger til... ja... og det kommer altså ALLE VEGNE på Elisabeth. Så jeg har bestilt en "rigtig" sandkasse MED låg! Dvs. vi har brædder m.m. -nu mangler vi bare faderen der skal lave den.
Men faderen er i øjeblikket "udstationeret" syd-på (arbejde). Han laver/renoverer anlæg (smedearbejde) på Lolland og Falster og kommer først hjem igen på torsdag. Så kunne man jo tro vi fik tid i Bededags-ferien... men NIX, den er booket op med agility-stævner m.m. samt en hjælpende hånd til hans forældres bryggers (det er vist på sin plads med lidt pay-back der).

søndag den 6. april 2008

Øtur - Leg - Kræftens bekæmpelse

I fredags var jeg på alle tiders tur med mine lærerkollegaer til EskildsØ, der ligger midt i Roskilde Fjord.
Man sejler til øen i ovenstående jolle (raketten, som jeg døbte den). Der er også en trækfærge, men den må ikke bruges til persontransport.
Vi havde hyret en naturvejleder og han fortalte rigtig spændende om øens liv og historie. Efter turen tog vi tilbage på skolen, hvor vi fik lækker mad og hyggede os til 22-tiden om aftenen.
I går (lørdag) fik vores børn rigtig leget ude. Først slog jeg græs, og det foregår på den måde at jeg spænder vognen efter havetraktoren, for så kan Sebastian og Elisabeth køre med (hvilket de meget gerne vil) mens jeg får slået græsset. Derefter var der fri leg i sandbunken og i kaninburet. Idag har jeg brugt et par timer sammen med min mor på at samle ind for Kræftens bekæmpelse. Igen i år var det nogle rigtig hyggelige ruter og jeg synes generelt folk tager rigtig godt imod os. Alt i alt fik jeg samlet 932,-kr. ind og mor godt 800,-kr. Det er da meget godt ik'? Min far passede børnene, for Brian skulle i hundeklubben (HHV) og have sit instruktørhold.