lørdag den 3. maj 2008

På besøg i Lejre Forsøgscenter

Vi bor ikke ret langt fra Lejre Forsøgscenter og de har reklameret en del i Lokalaviserne med at de startede deres nye sæson d. 1. maj 2008, og at Lejre-borgere kunne medbringe børn GRATIS i Kr.Luftfarts-ferien. Så vi drog afsted med madpakker, klap- og trækvogn. Det blev en superhyggelig dag, hvor vi gik og tussede rundt i børnenes tempo og kiggede/rørte ved ALT. Vi endte faktisk ude på Stenalder-bopladsen, da en haglbyge pludselig kiggede forbi, så vi blev inviteret indenfor i... øh... "shelteret" af den kvindelige beboer, der var ved at lave skalddyrssuppe og æblegrød over det åbne ildsted derude. Det blev til et lidt længere ophold, hvor den udklædte kvindelige arkæolog fik fortalt os en hel del om bopladsen og de forhold menneskene levede under. Meget, meget spændende! Elisabeth droppede faktisk helt vores sandwich og gik ombord i skalddyrssuppen som hun spiste med velbehag. Det var så god en oplevelse for os alle at vi besluttede at betale 10,- kr. oveni billetprisen og opgradere billetten til et sæsonkort, der gælder for hele sæson 2008. Så nu kan vi bare slå os løs i centeret uden at have travlt når vi har børnene med.
Hvis andre overvejer en tur, for både børn og voksne i det fri, så tag tøj på der må blive beskidt(!) og kør afsted. I kan læse om centeret, åbningstider osv.
HER.

2 kommentarer:

  1. Det lyder som endnu en hyggelig dag. Der er ikke noget bedre end at gå på gode opdagelser med børnene. Håber du tog nogle billeder som du scrapper :o)

    SvarSlet
  2. Hej Sofie.
    Lige mig igen..prøv at læse min blog. Puha det er ikke sjovt.

    Knus
    Anette

    SvarSlet