onsdag den 31. december 2008

Nytårskjolerne er klar

Her mellem jul og nytår har jeg haft et par dage, hvor jeg fik lyst til at støve symaskinerne lidt af. Det er bl.a. blevet til disse flotte nytårsnederdele med (korte)veste og gamacher til pigerne her i huset:
Bøjlerne hiver tøjet i en lidt sjov facon, men mon ikke jeg får et billede eller to af det hele på i aften?

Tøjet er opsyet i Onions mønster nr. 20033 i str. 92 og 128. Til de nysgerrige står ét sæt med nederdel, vest, gamache mig i ca. 180 kr. i materialer og 4-5 timers klipning, syning.

Brian lavede scrap-kort til min fødselsdag

OK, der blev jeg overrasket!!!
Til min fødselsdag d. 29/12 havde Brian buret sig inde på "mit" scrap- og syværelse aftenen før sammen med Emilie...

... og VUPTI sammen med min fødselsdagsgave (en mobiltlf) var der dette kort:
Brian er i hvert fald ikke helt uden kreative evner!!!

onsdag den 24. december 2008

Lille juleaften

Her på gården er der tradition for, at træet pyntes lille juleaften. Knud og Else har leveret træet og Brian satte træet på fod, mens Sebastian og Elisabeth var alene i stuen og var så vilde at én af mine juledekorationer måtte lade livet.
Jeg var lige nødt til at modificere toppen lidt. Det så altså ikke helt almindeligt ud med sådan en laaaaaaaang pind og så en topstjerne (selv om Brian mente at sådan skulle det være... fnis)

tirsdag den 23. december 2008

Digi-scrap

Fik lige lyst til at digi-scrappe lidt...
Tog en template, som Karen har lavet... lidt billeder... og så fandt dette LO vej.

mandag den 22. december 2008

Julekort til alle blog-læserne

Årets julekort til alle jer der følger med i begivenhederne her på Hasselgård:Klik på kortet, så skulle det gerne blive så stort at det bliver læsbart ;O)

søndag den 21. december 2008

Konfektopskrifterne

Alle konfektopskrifterne har jeg fra Odense-marcipans hjemmeside (selv om jeg ikke altid bruger deres marcipan). Her finder I både bailey-kugler og karamel-knas, cornflakes-nams og meget andet fristende.

Konfekt-fremstilling

Fik lige taget et par billeder igår under konfektfremstillingen.Elisabeth prøvesmager ALT og "hjalp" til med at vaske op (indtil stolen hun stod på var fuldstændig gennemblødt).

Dette er nogle marcipanbomber med karamel/marcipan på. De er dog ret store og kan betragtes som "et måltid". Vi fik en masse karamelmasse i overskud og derfor trillede vi kugler af marcipan med karamel i (forrest i billedet). Bailey-kugler er ALTID et hit her i huset. Tanja og Elisabeth er igang med konfekten. Tanja satte cornflakes-toppe i små bægere, hvilket giver ret namsede fingre... Brian havde lovet at lave aftensmad(!!!???), så her er han igang med én af hof-retterne: Chop Suey (eller hvordan det nu staves). Det smagte godt!

lørdag den 20. december 2008

Julekortene er sendt afsted

... hmmm... så fik jeg alligevel travlt til sidst! Men nu er de alle pakket og med frimærke på, så mon ikke de når postkasserne inden jul, selv om de bliver sendt med snail-mail?
... og nix ingen billeder, -det blev der ikke lige tid til, for om lidt kommer Tunkel Tanja og så skal vi lave julekonfekt i den helt store stil.

tirsdag den 16. december 2008

Blitz-leg

Yiiiihaaaa! Vores blitz er kommet...
Tror I vi kunne lade være med at lege? ... og da kameraet pludselig kom i Brians hænder, -ja, så er jeg også kommet med på billederne i denne omgang. De er tilmed uredigerede (dvs. de har ikke været igennem photoshops-blur-teknik), så I får mig råt for usødet (eller hvad det nu hedder). Billederne af Sebastian og Elisabeth er taget under dagens julebilledlotteri-spilleri.

søndag den 14. december 2008

Julegaver for voksne

Brian og jeg giver ikke hinanden julegaver, istedet finder vi gerne en ting SAMMEN som vi køber i fællesskab op til jul. I år er vi blevet enige om to ting: 1) Firmaet (Hasselgård Træningscenter) har hårdt brug for en blitz (Canon EX 580 II), så vi kan tage billeder til vores reklamer og hjemmeside OG 2) har vi købt junior-kit til Elisabeths Stokke seng (Blå Avis) og er i dette øjeblik ved at rykke hende ud af soveværelset og ind på det der nu bliver Sebastian og Elisabeths fælles værelse.
Er det ikke nogle gode julegaver?