tirsdag den 27. maj 2008

Gårdens to patienter

Har lige været ude og lufte gårdens "patienter", og idag er jeg først klar til at kalde Inja for rask. Vores nysgerrige hoppebold er vendt tilbage!

mandag den 26. maj 2008

Skarpe røgtenbilleder og Inja er OK



Hjemvendt fra Skibby Dyrlægeklinik, hvor Søren idag kunne konstatere at Inja ikke så ud til at fejle noget-som-helst (vi kan dog godt mærke at hun er lidt afdæmpet energi-mæssigt i forhold til hvordan hun plejer at være). Jeg fik lov til at tage billeder med vores eget digitalkamera af Quarks røgtenfotos -og det hjalp! Nu har jeg skarpe billeder, der kan bruges til Quarks scrap-bog... og evt. til et LO, hvor billederne indgår. Nu får vi se hvad jeg finder på.

StilleLEG med Quark

En del af jer dejlige hundefolk har givet mig ideer til "stille-leg" med en Border Collie: Tak for det! For Quark keder sig bravt, og gør tydeligt opmærksom på det, men det er altså bare bedst for ham...
Brian og jeg skiftes dog til at lave forskellige hjerneaktiverende ting med ham. Han får hans lille portion mad spredt på græsset. Der er forskellige tricks, hvor det gælder om for hunden at holde dens hoved i bestemte positioner og så har vi trænet "lig død" og andre ting. Jo jo... men hver gang vi kommer ud til ham står han alligevel og ser bedende på os: LUK MIG UD! -Og ja, Quark du skal nok komme ud... men der er altså godt 4 uger endnu, hvor vi er nødt til at lege stille og ikke ret meget.

Inja i bedring

Lørdag morgen lå Inja stadig og ville bare sove. Hun begyndte dog at reagere på at vi trådte ind af døren til hende. Et par gange i løbet af lørdag formiddag og eftermiddag fik vi dog stablet hende på benene og med udenfor, hvor hun fik tisset lidt, inden hun gik omkuld i halmbunken igen. Lørdag aften blev hun dog mere frisk og pludselig gjorde hun tegn til at hun faktisk var sulten. Vi kogte ris, blandede det med A-38 og torskerogn og Inja spiste! Skønt at se! Og nu ville hun ligge ud i gårdspladsen, hvor hun kan følge lidt med i, hvad vi går og foretager os. Søndag morgen var hun -endnu bedre JUHUUU, men vi har stadig ikke vores hoppe-dyr tilbage. Og i løbet af søndag formiddag vurderede Brian hende SÅ god at hun kunne komme i bad (hun stank stadig af tis, fra da hun lå ned og bare lød tisset rende, og løbetid og snask hang i pelsen). Hun ville have mere mad, denne gang samme ris-ret og noget af tørfoderet og nu så hun faktisk "almindelig" ud igen, men stadig ikke vores "energi-bombe". Idag er det blevet mandag og om lidt skal jeg til tjek! Jeg har været ude og give hende penicillin og hun ser faktisk OK ud, så idag er det kun en form-sag at køre til tjek hos dyrlægen.
Så er der bare én ting tilbage: Hvad hvis det hele vender tilbage når penicillinen stopper om 3 dage? Vi har snakket MEGET om det og er stadig enige om at selvom der er gode helbredelsesmuligheder på at fjerne underlivet, selv på en gammel hund, så skal Inja ikke igennem den operation!
Så vi håber meget at denne infektion nu er "klaret" med penicillin-kuren og at den ALDRIG vender tilbage (vi har dog rigtig meget statistik imod os, men nu får vi se).

Men indtil videre... så lever Inja og har det pt. MEGET bedre.

Injas sidste chance

Uha, vi havde en syg hund torsdag aften, da vi er ude og give hundene mad. Både jeg og Brian havde set hende spise onsdag aften og jeg havde med garanti set hende torsdag morgen, da jeg var ude og lufte Quark -hun så normal ud. Men torsdag eftermiddag var der ingen af os der SÅ Inja (jeg var ude og træne agility med Lysa), -men Inja var ikke ude ved hegnet. Og torsdag aften kom hun slet ikke ind ude fra hundegården af, da Brian kaldte. Tilsidst gik vi ud og fandt hende liggende død-syg under nogle træer ude i hundegården. GULP! Hun reagerede ikke på vores kald. Brian bar hende ind i vores hundehotel, hvor vi fik hende til at drikke lidt vand inden hun blev lukket ind i en boks med halm. Inja valgte dog at gå udenfor igen og vi gik i seng. Næste morgen var Brians ryg blevet vanskelig og derfor var det mig, der nærmest løb ud for at se til Inja. Jeg fandt hende, men sikke et ynkeligt syn... hun lå bare... havde tisset på sig selv og reagerede stadig ikke på vores kalden, så det kunne ikke gå hurtigt nok med at få hende til dyrlæge. Kl. 7 åbnede dyrlægeklinikken og de gav os tid til kl. 15! Mens Brian og jeg var på arbejde var Brians far forbi, for liiiiiige at se til Inja. Hun blev absolut ikke bedre. Kl. 14.50 stod jeg på Skibby Dyreklinik med Inja liggende ude bag i bilen, hvorfra jeg bar hende ind. Vi havde taget stilling hjemmefra til, at Inja IKKE skulle igennem nogen former for operationer, hun skulle kunne blive rask medicinsk -og indenfor en rimelig (kort) tid. Ellers ville vi sige farvel til hende -og tak for alle de gode oplevelser. En 10-årig gammel hund, som vi har sat på trænings-pension skal ikke igennem den slags lidelser. Dyrlægen undersøgte Inja og havde rigtig svært ved at stille en diagnose (ligsom os, vi har jo også gættet løs det sidste lille døgn). Men hun kunne mærke en lettere forstørret livmoder (-hunden er også i løbetid), Inja havde feber og tissede midt på stålbordet i dyrlægeklinikken. Til sidst besluttede vi at gætte på at det var en infektion i underlivet af en art og vi besluttede at give hende en chance weekenden over på Metacam og penicillin, og komme til tjek (eller aflivning?) på mandag kl. 11, hvis hun klarede at overleve SÅ længe. Dyrlægen indprentede, at hun måtte absolut ikke blive dårligere! Så måtte vi få hende aflivet i løbet af weekenden. GULP sikke en besked at køre hende hjem på.

onsdag den 21. maj 2008

Quark fandt på noget...

Ja, jeg er blevet RIGTIG dygtig til at lægge skinne-forbindingen på Quark. For når han keder sig fx. tidligt om morgenen får han tiden til at gå med at bide forbindingen af i 1-krones stykker, hvilket ikke ligefrem giver benet ro. Første gang jeg gav ham skærm på (den påmonteres et halsbånd), ja... så lykkedes det ham et par gange at få krænget halsbånd med skærm af. Men jeg er snedig, så nu går han med en sporsele OG skærm, hvor jeg har bundet halsbånd/skærm fast til selen -og nu kommer den ikke af, -og det gør hans forbinding så heller ikke.

Under indlægget "Jeg er stolt" har jeg lagt dyrlæge Søren Bachs kommentar ind, for jeg har fået angivet et par fejl her i bloggen. Bl.a. har hunden 5 knogler og ikke kun 4 i forbenet, hvilket også kan ses på røgtenbilledet. Men læs selv! God fornøjelse.

mandag den 19. maj 2008

Røgtenbillede af Quarks forben

I min mailbox lå der her til aften en mail fra dyrlægen, med et (lidt utydeligt) digitalfoto af røgtenbilledet med Quarks forben. Som I kan se, skal der ikke den store dyrlæge-eksamen til at se, hvad og hvor der er brækket noget:

Jeg er stolt :O) Quark klarer det fint!

Jeg tror, jeg kunne blive en rigtig dygtig sygeplejerske. I hvert fald har jeg lige været ude og pille forbinding og skinne af Quark. Jeg blev glad for det jeg så! Hans sår havde næsten ikke væsket og næsten al hævelse af benet er væk. Dejligt. Såret blev renset med sæbevand, chlorhexidin på (pulver) og så blev benet ellers forbundet igen og skinnen på. Dvs. jeg fik Brian til at lave en anden skinne, der var nummeret smallere. Dyrlægen havde nemlig givet ham en ret bred skinne på (for det var den han lige havde) og bundet vat om benet på Quark indtil benet var tykt nok til at passe ned i skinnen. Brian fik dog i et snuptag lavet en til ham der passer ham bedre. Jeg er stolt og fortrøstningsfuld -han skal nok blive rask og rørig igen.


Dyrlægen (Søren Bach, Skibby dyreklinik) læser også med på denne blog, og han havde et par kommentarer, som I lige får her:
Jeg synes godt at du kunne omtale min forbinding og den anlagte skinne i mere positive vendinger. Det var et spørgsmål om at finde en størrelse der generede mindst muligt og bestemt ikke bare hvad jeg nu lige havde ved hånden. Vat er kun støttende for det lokale kredsløb og uagtet valgt immobilisering, er det vigtigste at holde hunden i ro.
Alternativet til denne letskiftelige løsning er jo gipscast eller den dyrere løsning, i.e. et søm i marven på den brækkede knogle. Sidstnævnte var du jo ikke så interesseret i.
Og en rettelse til din blog: Der er 5 knogler (jvf. "fingre") og ikke 4 i hundens forpote, som anført i din blog.


Søren har selvfølgelig ret i, at skinnestørrelsen ikke er det vigtigste (blot den ikke generer) og at det vigtigste er at holde hunden i ro, så benet får maximalt fred til at gro sammen.


Brian kalder Quarks nye område for "arresten" og Quark bliver i øjeblikket omtalt som "Arrestanten". Når jeg kigger derud inde fra stuehuset af, ser det ud til at han det meste af tiden ligger ned og slapper af... helt efter hensigten. Samtidig kan han dog følge med i livet på gården, idet han har udsyn over det meste af gårdspladsen hvor vi færdes. I øvrigt er det her under dette halvtag vi planlægger at lave ude-køkken. Sætte lidt vinduer i og fixe det lidt op... Så Quarks arrest er kun midlertidig.

Ny blogheader

Tænkte at det var på tide at skifte vinterfrakken og vinterfarverne ud i toppen af min blog. Kittet jeg har brugt hedder "Love U Forever" fra Sweet Shoppe.
Synes det virker friskt til forårs- og sommermånederne.
Jeg fik i øvrigt tippene om hvilke mål man skal bruge m.m. på scrapsisters.dk (her). Nemt! -når bare man ved det.

lørdag den 17. maj 2008

Quark får lavet eget bur/rum og Lysa må i træning

Øj, jeg synes det er synd for Quark. Skinnen hjælper ham ret godt og det kloge lille dyr lærer hurtigt hvordan man gebærder sig rundt med "stift" ben, så hvis man spørger ham fejler han ingenting og kan ikke forstå at jeg forlanger at han ikke må... dit... og dat... Der bliver for varmt for Quark at være lukket inde (han er jo vandt til altid at være ude), så Brian er gået igang med at lave et mindre rum ude i gården, med sand i bunden til ham. Det skal være hans bolig de næste 6 uger! Der er skygge, vand og sandbund og så kan han godt holde mere øje med hvad vi laver uden af være sammen med de andre hunde osv. Jeg håber lidt han synes det er så kedeligt at han lægger sig ned og sover det meste af tiden. Hvis nogen har gode ideer til, hvordan man kan aktivere hjernen lidt på ham UDEN at han aktiveres fysisk må I meget gerne skrive til mig.
Og nu må Lysa stå for tur. Jeg har været ude og træne noget med hende, men hun er altså ikke... min Quark! Og er slet ikke trænet på samme måde. Men jeg skal løbe Roskilde Stævnet med hende og hun skal også med på et kursus hos Tina Mette, som jeg meldte mig til for længe siden (med Quark). Jeg er simpelthen på stadiet: 4 pinde i slalom og lære hende højre-slalom. Dutte på låg og lære hende felter -især på balance og vippen, sidstnævnte kan hun også finde på at springe af, fordi hun ikke er helt fortrolig med nedslaget. Hun er en lidt "for-pippet" hund og kan finde på ting, jeg aldrig ville have kunnet forudsige. Meeeeen, hun skal nok blive bedre. Det hjælper mig helt utroligt lige at have været på Gitte Hoffmeisters kurser, jeg tager simpelthen min bog og repeterer det vi lavede, ... og det virker!