mandag den 21. december 2009
Julekjolen til Elisabeth
... ligger nu til tørre og skal derpå have fastsyet de hjerteformede perlemorsknapper. Garnet og opskriften er "Sidelæns" fra Geilsk.
lørdag den 19. december 2009
Kælketur i Lindegårdsparken
Brian tog trangia-sættet og kakaoen (... og...) med, så vi kunne varme os. Vejret perfekt og der var masser af sne og kælkeplads, samt i ny og næ enkelte andre kælke-entusiaster.
onsdag den 16. december 2009
Sneboldkamp
Hvad er bedre end en vaskeægte sneboldkamp når der netop er kommet sne til det? Både hunde og mennesker nyder aktiviteten! Den store brune hund er Zap, ejet af Brians forældre, som er taget en smuttur til Norge. Zap holdte med børnene, så han stod og gøede hver gang han syntes Brian var for hård ved børnene (specielt Sebastian). Quark og de andre hunde ville helst lege "bold" med sneen, hvilket går ud på at man skyder en snebold langt afsted, som hundene så styrter efter!
søndag den 6. december 2009
Skov- og strandtur og jødekager
Julefest på Birken og skolen
Fredag d. 4. dec. 2009:
Hvert år bliver der holdt julefest på Sæby Gershøj skole og i Børnehaven Birken. Hver klasse incl. børnehave laver en lille bod, hvor man kan kigge og gøre til selve festen. Der ud over er der for skolebørnene en juleforestilling i hallen og for børnehavebørnene en dansen om juletræet og hygge med forældrene. Alle spiser risengrød til aftensmad... og der er ikke grænser for julehyggen. Billedet er taget af 4. klassernes bod, hvor man kunne få taget årets julebillede (fnis...).
Julepynt i børne-modeller
I går gik jeg igang med at afprøve diverse (tyvstjålede) ideer til klippe-klistre-dag i Sebastians børnehave næste fredag. Bl.a. skulle jeg have afprøvet om børn i 3-5 års alderen kunne rulle strimler op om en rundpind, så de søde juletræer kunne laves.
Her forsøger Sebastian, og han klarede opgaven rigtig flot selv.
Elisabeth sad ved siden af og ville også prøve...
... og til hendes egen store overraskelse og begejstring lykkedes det også hende.
Så er det meningen at forældre (eller en anden voksen) i mellemtiden får lavet et kræmmerhus, som disse strimler limes fast på. Og vupti et sødt grantræ er lavet ved fælles hjælp.
Her forsøger Sebastian, og han klarede opgaven rigtig flot selv.
Børnene skal også lave de trekantede kræmmerhuse (jeg skal have udskåret og falset kvadrater på forhånd), og pynte med glimmerlim og evt. glansbilleder. Det sidste jeg har forsøgt mig med er to stykker pap med glanspapir imellem (den lilla figur), som egentlig også bliver meget søde.
Alle modeller har jeg fundet rundt omkring i Scrapsisters forum :O)
tirsdag den 1. december 2009
Ravelry
Jeg har søgt efter et dansk forum for strikkere/hæklere og har da kigget "lindse" og "Diana" lidt over skulderen med Ravelry, men havde ikke rigtig opdaget "fidusen".
Idag oprettede jeg så mit første strikkeprojekt (trøjen fra Viking Garn) som jeg påbegyndte i efterårsferien og egentlig har lovet Tina er færdig FØR jul.
Se mine projekter ved at klikke HER (du skal oprette dig, gratis, for at logge ind på Ravelry)
Idag oprettede jeg så mit første strikkeprojekt (trøjen fra Viking Garn) som jeg påbegyndte i efterårsferien og egentlig har lovet Tina er færdig FØR jul.
Se mine projekter ved at klikke HER (du skal oprette dig, gratis, for at logge ind på Ravelry)
mandag den 30. november 2009
Julebukke-binderi
Nu er det absolut forbudt at grine...
For noget tid siden fik jeg den geniale(?) idé at eleverne i overbygningen, skulle have et julebuk-binde-værksted på klippe-klistre-dagen, -og det er i morgen. Jeg fandt en overkommelig opskrift på nettet, hvor man skal bruge 22 strå á 22 cm.
Jeg kan kun sige at jeg har haft en sjov aften... og synes da også godt jeg kan genkende elementerne i en julebuk... nok til at sætte 80-100 elever til at lave hver én i morgen.
Hva' siger I? Er jeg bare "far out" eller hvad?
søndag den 29. november 2009
Adventskrans og kalenderlys
I onsdags hos Birthe (i Den Gamle Stald i Kyndeløse) stod programmet selvfølgelig på adventskranse og kalenderlys. Ovenstående er mine fremstillinger ud fra hendes inspirerende indslag. Brian mener ikke at min adventskrans er færdig, da det sidste lys ikke er sat fast på kransen, men står nede på fadet... men det er altså meningen! tsk tsk
Abonner på:
Opslag (Atom)