onsdag den 21. januar 2009

Nu SKAL jeg ned i vægt!

På scrapsisters har de lanceret et kursus: "Scrap dig sund", som begynder d. 1. februar 2009.
For at "komme lidt på forkant" købte jeg idag "Den store skrumpebog" i Netto (anbefalet af Karen/Lindse)... og da det var samtaleemnet ved køkkenbordet til aften, fandt Brian på at "bakke projektet op" med at love mig en weekendtur til Rom, når jeg har nået mit vægtmål.
Så til mor (og mange andre der bliver bekymrede): Der er ikke noget i vejen, når jeg forhåbentlig begynder at tabe mig fra d. 1. februar 2009... blot at jeg ikke vil overbelaste mine knæ på Norges-turen til sommer og så tror jeg det er mere passende med en lidt lavere vægt :O) ... og så vil jeg da gerne til Rom! :O)

Uha... sidder og læser lidt i den nyindkøbte bog... det bliver en hård "nyser"... 1200-1400 kcal pr. dag!!! -hvilket gerne skulle give et vægttab på ca 1 kg pr. uge. (... og her sidder jeg og er allerede begyndt at regne ud, hvor meget "extra" jeg kan spise, hvis jeg liiiiige går turen rundt om Egholm Marken... (2,5 km) eller endnu bedre LØBER den)... fnis...

... er ret spændt på om jeg kommer til Rom!!!! Nu får vi se... Det motiverer unægtelig til at holde sig til projektet...

tirsdag den 20. januar 2009

Leg på trappen

... kan få konsekvenser ;O)

lørdag den 17. januar 2009

Aj, hvor irriterende

Under nedenstående indlæg (det med mine dansende børn) var der lagt sådan en spam-kommentar ind, der på forskellige sprog forkyndte noget om Allah...

... den slags kommentarer er jeg IKKE interesseret i her på bloggen, og jeg har derfor sat bloggen til at spørge om et godkendelses-ord. Håber det er nok til at den slags spam ikke rammer her igen! ... det er simpelthen for tarveligt!

Nogen der ved, hvordan jeg sletter kommentaren her i bloggen? Indtil videre har jeg kun kunnet finde ud af at skjule den, men egentlig ville jeg gerne have den slettet, uden at skulle slette mit indlæg. Kan det lade sig gøre?

Jeg håber dog fortsat at I vil skrive jeres søde kommentarer.

Endnu en digi-udfordring er løst

Diana har denne gang udfordret os til at bruge "Extractions" (=fritlægning af dele af et foto). Jeg valgte at øve mig på dansebilledet af Elisabeth og Sebastian som kan ses længere nede i denne blog.

Jeg er faktisk blevet ret godt tilfreds med hår-området denne gang.
Credits: "She's so sophisticated" af Scarlet Heel, og detaljelift fra SeattleSheri på ScrapOrchard-galleri

torsdag den 15. januar 2009

Farvel til en hundeven

Imens børnene sov til middag (d. 14. januar) var Brian og jeg til Mona Lund's bisættelse. Som I kan se var der ikke ret mange blomster, idet Mona selv havde ønsket at det skulle være sådan. Istedet skulle man donere penge til Dyrenes Beskyttelse. Jeg havde dog lavet et kort fra Team HotDogs, som jeg stillede på gulvet ved kisten (kan godt anes på billedet).
... og en enkelt langstilket rose til kisten.
En fin bisættelse med ca. 60 mennesker til kaffe i Karleby forsamlingshus efterfølgende.

Elisabeth - 2 ÅR

14. januar blev vores "lille" pige 2 år!
Sebastian var selvfølgelig den første til at give hende gaver. Aftenen før havde han selv været med til at pakke Postmand Per ind.
Morgenmadsspisning (chokoladen først -det må man gerne på sin fødselsdag).
Tøj på, og en hurtig sving-om foran spejlet i gangen med storebror.
Jeg havde aftalt med Elisabeths dagplejemor, Sandra, at vi kom forbi alle "vennerne" med boller og lagkage i løbet af formiddagen. Det blev nu til pølsehorn, choko-kiks, frugt og lagkage.
Eftermiddagsluren blev hos morfar og resten af eftermiddagen hyggede vi hos mormor og morfar. Her er Elisabeth ved at hjælpe mormor med at skrælle kartofler.
Farfar ringer og ønsker tillykke...
... og lige inden sengetid, da vi er tilbage på Hasselgården, skal der lige leges med gaven fra mor og far: Et Brio-komfur med gryder, piskeris osv.
Jeg er sikker på at Elisabeth havde en super-dejlig dag!

onsdag den 14. januar 2009

Træfældning i weekenden

Min bror havde pludselig liften med hjem, og så fik vi arrangeret en meget tiltrængt træfældningsweekend.

fredag den 9. januar 2009

Weekendens 1. udfordring er løst

Weekendens første udfordring er dette LO lavet på en "template". Det var sådan set hurtigt nok, lige bortset fra billedet. Nøj, hvor det drillede. Det er meget mørkt i baggrunden af stuen nytårsaften, hvor det er taget...

men til sidst blev det til denne løsning:... og resten af weekendens udfordringer byder vist på træfældninger m.m. Mon ikke fotografen går ud og tager billeder?

torsdag den 8. januar 2009

Årets første digi LO

Jeg tog Dianas UDFORDRING på Scrapsisters.dk op og gik igang med at lære at "klippe" ud og "blende" ind i baggrunden. Jeg vil ikke sige at det var lige-til, men øvelse gør mester.
Her er mit første LO, hvor der er brugt "blending":
Credits: "Fa la la" af Irene Alexeeva
Hvad synes I?

torsdag den 1. januar 2009

Godt nytår

Her på gården havde vi en dejlig rolig nytårsaften. Da det er "hundevennerne" vi fejrer nytår med, er der den regel at vi IKKE skyder krudt af udenfor. Vi bor på landet og kan derfor give dyrerne en nogenlunde behagelig nytårsaften på denne måde. Derfor er der hos os kun bordbomber og hvad man ellers skyder af indendørs.Sådan kom tøjet til at se ud på! Jeg synes det er rigtig sødt.

Nytårs-middagen er igang. Racletten og fondue-gryden er igang.

Hmm... så skulle hårelastikkerne IKKE være i længere...

For nogle år siden startede vi altid nytårsaften med (at se dronningens nytårstale) og derefter SELV lave hatte, inden middagen. Den hat Brian har på er én han selv har lavet for nogle år siden.

Ud på aftenen, mon en serpentiner kan rulles op og bruges igen?

Så er det meget tæt på at være midnat. Alle vores børn er oppe og ser Miss Sophie -og de andre... Dette billede er vist det bedste af det nye tøj på Emilie.



... og så skulle vi HOPPE ind i det nye år! ...

Godt nytår til alle!!! Håber der venter godt nyt i det nye år!