mandag den 14. juli 2008

Åh NEJ... og lidt godt!

Til kontrolbesøg hos dyrlægen idag med vores to patienter: Quark og Inja.

Inja har indtil i lørdags været på penicillin og det er gået meget godt, men hun er blevet ved med at have "snask", hvilket betyder... SUK! ... at hun skal aflives idag kl. 14, herhjemme. Brian er selvfølgelig helt knust og er kørt ud og gå en sidste tur alene sammen med hende...
Operation er IKKE en mulighed. Dels fordi vi ikke synes hun skal igennem en stor operation og dyrlægerne anbefaler det heller ikke, da hun simpelthen er for tynd/spinkel.
Sørgelig dag! Men nu skal mindelunden oprettes her på farmen, for hun er bestemt ikke den sidste hund, som vi kommer til at sende i hunde-himmelen.

Quark fik taget kontrolrøgten af sit ben. Jeg var meget MEGET nysgerrig efter at vide, hvordan det så ud. Her er resultatet: Som det tydeligt ses, er det groet perfekt LIGE sammen, men det er stadig meget "blødt" og derfor skal han stadig holdes i forholdsvis i ro (ingen agility og ingen hurtig susen afsted). Dyrlægen anbefalede 8 uger endnu inden jeg gav ham lov til at træne maximalt igen. Men jeg er rigtig RIGTIG glad for den nyhed. Bulen ovenpå hans ben, bliver mindre med tiden, men skyldes IKKE betændelse, men at bløddelene bliver lidt irriteret af den nye knogledannelse og så er der også noget ar-væv i forbindelse med at det er lige der, hjørnetanden er gået igennem.
Men igen dejlig DEJLIG nyt.

... og nu tror jeg, at jeg vil gå ud og samle en krans til eftermiddagens hundebegravelse :O(

lørdag den 12. juli 2008

8(!!!) på én dag

Efter børnenes eftermiddagslur, skulle den lånte "gamle gule" fra Annika afprøves, -og det virker! Jeg og Brian fandt 8 caches! Hvis du vil se hvilke kan du blot klikke på Geocacher-banneret ude til højre, det hvorpå der står hvor mange jeg har fundet :O) Idag kom jeg/vi op på 19! WEEEeeeee...

onsdag den 9. juli 2008

Eriksholm skov -igen

Så gjorde vi et nyt forsøg i skoven fra igår. Denne gang artede vejret sig og vi kom "hjertestien" rundt, -og fandt nu begge de planlagte caches.

tirsdag den 8. juli 2008

Skovtur

Til morgen tog vi forbi Sandra (Elisabeths dagplejemor), og ønskede hende og hendes piger god sommerferie med et scrappet taskekort og forskelligt grønt fra haven.
Derefter drog vi på skovtur i Eriksholm Skov ved Munkholmbroen, hvor der findes 4 caches. Det var rigtig hyggeligt og vi startede med at lede efter én nede ved skurvognen. Se, hvor børn og Quark nyder det:


... lige indtil: ... Torden-skrald... og 30 sek. senere blev slusen åbnet. Tilbage til bilen, med to børn i barnevognen, begge under regnslaget, med en efterhånden meget våd mor og hund. Hjemme igen, fordrev vi resten af formiddagen med at bage muffins. Mums! Men ingen caches idag... hmmm...

mandag den 7. juli 2008

Roskilde Festival

Så er vi hjemme igen, efter en vel overstået Roskilde Festival. Vejret var godt, vores vagter var forudsigelige og alting viste sig fra sin bedste side. Kun én ting kan jeg beklage og det er at de sidste 4000 gæster ikke kom til Roskilde. Det betyder 60-80.000 kr mindre i kassen til Hvalsø Hundevenner (tænk at det har så meget at sige). Vi nåede også at høre et par koncerter i år. Den første jeg hørte var med Duffy på Arena.
Idag pakker Brian sammen på festivallen. Alt skal pakkes ned i containere, så det ligger klar til næste år. Jeg er hjemme med de to "banditter", og vi har netop været i Holbæk og shoppe lidt.
... ved I hvad? I Holbæk bådcenter har de Garmin Etrex Legend hcx... uha... det var lige ved at blive dyrt (1499,- kr. ville de have for den). Det varer altså ikke ret længe inden jeg skal have dén eller en Vista.

tirsdag den 1. juli 2008

Dyrlæge, skattejagt og lukning af scrapshop.dk

Øj... søndags opdagede jeg at Inja havde underlivsbetændelse -igen. Så mandag morgen blev hun kørt til dyrlæge. Denne gang prøver vi med en "udresning" (abort-middel) samt en lang penicilin-kur. Så idag rundede vi dyrlægen igen for at få 2. indsprøjtning for optimal virkning af abort-kuren. Hun skal til tjek igen om 14 dage. Hun er noget snasket bagi, så noget kommer der ud :O) Men vi er nødt til at holde hende ren, så spyfluerne ikke finder på at lave "ulækre" ting.

Hun var derfor med på turen til "Egholm skov", hvor jeg fandt cachen og Inja, Neko og Quark fik sig en lille badetur i fjorden (der lige blev tjekket for alger først). Lysa var hjemme og passede på Charlie (mors og fars hund, som vi har på ferie).

... og så kom jeg hjem til en "grim" mail: Scrapshoppen i Roskilde (http://www.scrapshop.dk/ ) lukker med udgangen af juli. Rikke Bagger (ejeren), vil bruge mere tid med sin familie, -forståeligt nok, men hvor skal jeg nu ose mine scrapsager? ... og mødes til hyggeligt jule-tam-tam? osv osv. Det var i hvert fald en streg i min regning.


I eftermiddag er jeg afsted til Roskilde Festival. Jeg er, igen i år, vagtansvarlig for Hvalsø Hundevenner/ Sergentforeningen og vi har over 300 på vagt gennem festival-dagene. Vi har vores egen base inde på "lukket område", hvorfra vi styrer vores porte, udrykkere m.m. fra. Det er super-hyggeligt... og man bliver dejlig "slidt".

mandag den 30. juni 2008

Rye gadekær

Kunne ikke lige dy mig for at stoppe og se om jeg kunne finde den lille filmrulle-cache ved Rye Gadekær, da jeg alligevel skulle forbi, efter at have afleveret mine forældre i lufthavnen (de skulle til L.A.).

Jeg fandt den! Og ællingerne...

Man hiver "filmen" ud, og bruger papirstrimlen som logbog -meget opfindsomt.

søndag den 29. juni 2008

Tog en formiddags-skattejagt

...drog til Selsø Kirke og fandt en skat mere. Der er bare rigtig flot i det gode vejr.

Vi gik også ud af "Næbbet", men nåede ikke frem til skatten derude, da børnene blev trætte og vi vendte om. Men her er altså også dejligt!

Sebastian holder på poserne, så de ikke flyver. Det lufter nemlig lidt på toppen af kirke-bakken.

lørdag den 28. juni 2008

Kalsit på Ammershøj fundet

Efter børnenes middagslur kørte vi til Ammershøj for at finde en ny skat. Det begyndte at styrtregne, som vi skulle ud af bilen og op på højen, men afsted vi gik. Vi fandt også skatten, her fotograferet med mine to hjælpere.

torsdag den 26. juni 2008

3 skatte (cacher) mere

Jeg kan nu prale af, at have fundet 4 ialt!
Hvis du vil følge med i hvilke skatte jeg har fundet kan du til enhver tid se her (nu med rigtigt link). På Geocaching.com hedder jeg ThomSB -det står for Thomsen Sofie & Brian.